Velkommen til

Skibby Tandlægehus

Rodbehandling2018-10-16T13:20:04+00:00

Rodbehandling – Smertefri og professionel behandling

Rodbehandling er en kompleks opgave

En rodbehandling er som udgangspunkt en kompliceret behandling, der kræver tid og arbejde. Vi tager altid opgaven alvorligt hos Skibby Tandlægehus, fordi vi netop her arbejder med dine nerver i munden. Der er ikke to tandbehandlinger, som er ens – og slet ikke når det kommer til rodbehandling.

Nogle patienter har meget smalle rodkanaler, hvilket betyder, at behandlingen er anderledes end ved de patienter, der har bredere rodkanaler.

Når man skal vælge den tandlægeklinik, som skal rodbehandle, er det derfor en fordel, at de dels har uddannelse og erfaring fra lignende behandlinger, samt at de har det mest moderne udstyr. På den måde kan du sikre den bedste oplevelse og få rodbehandlet dine tænder uden smerter.

Book tid online

Hvordan udfører vi rodbehandling?

Vi anvender det nyeste digitale udstyr til at lokalisere betændelsen i tanden og rodkanalen. Herefter vil vi, under lokalbedøvelse, fjerne nerver, rense rodkanalen og fjerne betændelsen.

Efter selve behandlingen bliver tanden fyldt ud med materiale, der sørger for, at tanden ikke i fremtiden bliver inficeret med bakterier, og dermed holdes rask.

Hvad koster en rodbehandling?

Prisen på en rodbehandling varierer alt efter omfanget. Vi har et naturligt ønske om at være konkurrencedygtige på prisen, men vi vil omvendt aldrig gå på kompromis med sikkerhed og patientpleje.

Se vores priser

En god og tryg oplevelse! Super dygtige og følelsen af at være i profesionelle og trygge hænder! Kan varmt anbefales
– Jeanette Krogh

Her bliver der foretaget en rodbehandling af en tandlæge

Hvornår anbefaler vi rodbehandling?

Der er primært to overordnede årsager:

  • Enten at fjerne smerte
  • Eller bevare din tand

Målet med rodbehandlingen er, udover at fjerne smerterne, at forhindre en betændt tilstand i at sprede sig i munden. Ofte er der et dybt hul hele vejen gennem tanden og ind til nerven. På den måde får bakterierne lov til at udvikle sig, hvilket til sidst giver betændelse i nerven, som er det, der kan kræve en rodbehandling.

Du vil sjældent være i tvivl om, at den er gal, da smerterne er ganske markante, og du vil have rigtig svært ved at tænke på andet.

Slag på tanden samt eftervirkninger fra andre tandbehandlinger, kan også være årsagen til, at du kunne have brug for en rodbehandling.

Hvad sker der efter behandlingen?

De første par dage efter en rodbehandling kan området, hvor vi har arbejdet, godt føles irriteret. Men det er de færreste, der oplever decideret smerte efter det første døgn. Når du har været igennem en rodbehandling, vil den behandlede tand være ekstra skrøbelig, og du skal derfor passe mere på den end før.

De fleste vil derfor, efter et års tid, skulle have en kronebehandling. Vi anbefaler, at effekten af behandlingen undersøges ved hjælp af røntgen her på klinikken.

Skibby Tandlægehus kan hjælpe

Vi er en meget moderne klinik, der gennem en årrække har investeret i det nyeste digitale tandlægeudstyr. Dette sammenholdt med tandlægernes erfaring og videreuddannelser gør, at vi kan udføre alle former for tandbehandlinger på klinikken.

En rodbehandling bliver nok aldrig en rar eller behagelig oplevelse. Men vores betænksomme klinikassistenter gør, hvad de kan for at skabe en hyggelig, tryg og tillidsvækkende atmosfære.

Book tid online
Tlf: 4752 8011