Operativ tandbehandling udføres

Vær velinformeret om indgrebet fra start

Inden du skal have foretaget en operativ tandbehandling i mundhulen, er det vigtigt, at du er så velinformeret om indgrebet som muligt.

På klinikken bliver du altid informeret om indgrebet i forbindelse med undersøgelsen, men da denne information bliver givet mundtligt, kan man let overhøre eller glemme noget.

Derfor anbefales det, at du læser om det indgreb, du skal have foretaget, og at du kontakter klinikken, hvis der er forhold, du gerne vil have forklaret yderligere.

Vi udfører operative tandbehandlinger for patienter, der typisk kommer fra Skibby, Holbæk, Kirke Hyllinge, Jægerspris eller Frederikssund, men alle er naturligvis velkomne hos os.

TLF: 4752 8011

Kirurgisk tandudtrækning

En kirurgisk tandudtrækning bliver udført, hvis tanden ikke kan fjernes ved første forsøg på en simpel tandudtrækning, eller hvis der stadig er knækkede rødder tilbage, der skal fjernes.

Hvis tanden er meget beskadiget og rodbehandlet, udføres der normalt en tandudtrækning med det samme.

Hvis vi foretager en simpel tandudtrækning, er der en risiko for, at tanden går i stykker eller revner, hvilket gør det vanskeligere at fjerne den.

Pas godt på området bagefter

Ved kirurgisk tandudtrækning vil det ofte være nødvendigt at dele tanden op eller at skubbe tandkødet lidt væk fra tanden for at fjerne den. Hvis dette foretages, er der normalt behov for en syning efterfølgende.

Hvis du er blevet syet, bør du i perioden, indtil trådene fjernes, skylle med klorhexidin to til tre gange dagligt for at holde trådene rene for belægninger.

Operativ fjernelse af tand

Ved operativ fjernelse af tand forsøges tanden som regel først at blive fjernet ved en kirurgisk tandudtrækning uden succes. Det kan også være, at det fra start af er vurderet, at en operativ tandbehandling vil være den eneste måde at fjerne tanden på.

Hvordan foregår behandlingen?

Der er som regel tale om et større indgreb. Tandkødet skubbes til siden, og det vil som regel være nødvendigt at fjerne noget af knoglen omkring tanden for at løsne den og få et bedre greb omkring roden.

Efterfølgende vil det normalt være nødvendigt med en syning, og du kan opleve smerte efter endt operation.

Er du i tvivl om noget? Kontakt os angående en operativ tandbehandling

Er du i tvivl om noget, eller har du nogle spørgsmål i forbindelse med en operativ tandbehandling, er du meget velkommen til at kontakte os.

Ønsker du en pris på din behandling? Klik her og find en oversigt over alle vores priser.

BOOK TID ONLINE
TLF: 4752 8011

Generel information inden et operativt indgreb

Det kan være meget stressende at få lavet et indgreb i munden, og det er derfor vigtigt, at du ikke bliver dårlig, fordi du ikke har fået spist og drukket.
Efterfølgende er der altid risiko for efterfølgende hævelse og siveblødninger.

Indgrebet bør derfor planlægges, så det ikke ligger tæt på større begivenheder, hvor du nødig vil have hævelser eller lette blodudtrædninger i ansigtet.

Hvis der siver lidt blod fra såret, kan et almindeligt kompres i 10 minutter som oftest stoppe blødningen.

Hvis det bløder i længere tid eller meget kraftigt, bør tandlægen kontaktes.

Der kan i sjældne tilfælde opstå infektion i det opererede område.

Det viser sig ofte ved dunkende smerter og hævelse.

Ved større operative indgreb vil du normalt få noget antibiotika, som skal tages en time inden indgrebet for at forebygge denne komplikation.

I forbindelse med et operativt indgreb er der en lille risiko for at større eller mindre nervetråde kan blive beskadiget.

Det kan enten skyldes en fejl fra behandlerens side, eller nervetrådens tilfældige forløb.

Føleforstyrrelserne er normalt forbigående. Meget sjældent ses længerevarende og permanente føleforstyrrelser, hyppigst i underkæbens sideregioner.

Hvis du er blevet opereret og efterfølgende oplever føleforstyrrelser, bør du kontakte tandlægen.

Efter et operativt indgreb kan der være smerter og nedsat gabeevne.

Smerterne kan normalt lindres ved indtagelse af almindelig håndkøbsmedicin, f.eks. ibumetin- eller paracetamolpræparater.

Tandlægen vil informere om smertestillende behandling efter operationen, så ubehaget bliver reduceret mest muligt.

Nedsat gabeevne ses ofte i et par dage efter fjernelse af visdomstænder i underkæben.

Rygning forsinker generelt heling, og det gør helingen uforudsigelig.

Det betyder f.eks., at implantater har sværere ved at gro fast i knoglen, hvis patienten ryger.

Derfor anbefales det, at du så vidt muligt skærer ned på forbruget af tobak både før og efter operationen, så kroppen får de bedste forhold for at hele optimalt.