Velkommen til

Skibby Tandlægehus

Knækkede tænder

At knække en tand kan være alt fra at slå en lille flig af hjørnet af en fortand til, at stort set hele kronen af tanden knækker. Somme tider kan man have kraftige smerter og isninger, andre gange kan man overhovedet ikke mærke noget. Uanset hvad, bør man stadig få det undersøgt hos sin tandlæge.

Book tid online

Hvilke tænder knækker ofte?

Alle tænder kan knække. Det kommer an på, hvor kraftig en påvirkning tanden udsættes for. Slag på tænder eller styrt på cykel, knallert eller motorcykel gør, at selv sunde og intakte tænder kan knække.

Imidlertid er det ofte tænder, der i forvejen er svækkede, fx tænder med store fyldninger, specielt sølvamalgamfyldninger, og rodbehandlede tænder uden krone, der har en markant større risiko for at knække.

Der er flere årsager til at svagere tænder er mere udsatte for at knække end sunde tænder

Ved en sølvamalgamfyldning får varme- og kuldepåvirkninger fyldningen til at udvide sig og trække sig sammen. Det giver et pres på siderne af tanden, hvilket kan resultere i revner. Disse revner gør, at tanden har større risiko for at knække. Samtidig binder sølv ikke til tanden.

Derfor er der lavet underskæringer i tanden for at få fyldningen til at sidde fast i tanden, således at den del af fyldningen, der sidder nede i tanden, er bredere end den del, man kan se på overfladen. Det gør også, at der er større risiko for, at tanden knækker.

Her ses en mand, der har knækket sine tænder

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har knækket en tand?

Har du knækket en tand, skal du bestille tid hos din tandlæge, så de kan vurdere skadens omfang.

Vi har hos Skibby Tandlægehus stor erfaring med at tage imod patienter, der har knækket en tand. Det er dels vore “egne” patienter, men det er også patienter, der har brug for akut tandlægehjælp.

Ring til os på 4752 8011 eller book en tid online.

Book tid online
Tlf: 4752 8011