Tandpine

Tandpine kan være noget af det mest ubehagelige, man kan opleve. Netop derfor har vi her samlet et par gode råd til, hvordan du kan lindre smerten midlertidigt, indtil du kan blive behandlet. Vi har ligeledes tilføjet lidt information omkring tandpine, for at give dig en bedre forståelse af, hvad der kan være årsagen til smerten.

Fakta omkring tandpine

Hvis du oplever tandpine, er det vigtigt at du kommer en tur forbi din tandlæge, også selvom din tandpine går i sig selv. Tandpinen kan nemlig sagtens gå i sig selv, uden at den underliggende sygdom er blevet behandlet. Der findes mange årsager til tandpine, men vi har her sammensat en liste af de mest almindelige årsager til tandpine:

Tandpine ved huller i tænderne

Den mest almindelige årsag til tandpine, er huller i tænderne. Hullets størrelse og omfang har desværre ikke noget at sige ift. graden af smerter. Det er ikke altid at man oplever tandpine, ved huller i tænderne. Det sker kun, hvis bakterierne er nået ind til selve tandbenet, hvor alle nerveenderne hører til.

Tandpine grundet infektion omkring tanden

Hvis der er infektion omkring tanden, kan det give tandpine. Det kan f.eks. være tandrodsbetændelse. Hvis bakterierne kommer ind til nerven af tanden, dør nerven. Det kan være udgangspunkt for infektion omkring roden af tanden.

Tandpine grundet tandfrembrud

Når der vokser nye tænder frem i munden og da der ikke altid er plads til dem, kan det give tandpine. Visdomstænder er nok de mest kendte.

Gode råd omkring tandpine

Når først tandpinen er der, vil man bare gerne have at den forsvinder igen. Hvis ikke man har mulighed for at komme til tandlægen med det samme, har vi samlet et par gode råd, ift. hvordan man midlertidigt kan lindre smerten ved tandpine, indtil man kan komme til tandlægen. Undgå at tygge med tanden, hold tanden ren ved hjælp af tandbørstning samt brug af tandtråd og skyl munden i varmt vand. Til midlertidig lindring af tandpine kan man tage smertestillende tabletter, som f.eks. en Panodil. Tandpine bliver kun værre med tiden, så selvom smerten midlertidigt stopper, er det vigtigt at komme en tur forbi tandlægen, så problemet kan blive løst og du kan slippe af med din tandpine.

Hvordan forebygger jeg tandpine?

Ved at gå regelmæssigt til tandlæge, kan man forebygge tandpine. Dernæst bør man få foretaget regelmæssige røntgenbilleder, da tandlægen herigennem kan se hullerne, lang tid før de bliver synlige i munden.