Sådan slipper du af med din angst for tandlægen

Skibby Tandlægehus har gennem årene omvendt mange, der har haft tandlægeskræk. Hver gang det lykkes, er det en glæde for patienten efterfølgende, da de opnår en højere livskvalitet.

Angst for at gå til tandlægen er helt normalt og meget udbredt, men du kan gøre en masse for at afhjælpe det og få en bedre oplevelse i tandlægestolen. Hvis du holder dig til denne huskeliste med 10 råd, så er du godt på vej.

Huskeliste

1. For det første er det vigtigt, at du erkender at du er nervøs og bange for at gå til tandlæge.

Sig højt, at du er bekymret for det. Der er mange, som har det præcis lige som dig. Det er ikke flovt, og du slet ikke alene om din angst.

2. Tal med din tandlæge om problemet.

Det er vigtigt, at han forstår dig. Din tandlæge og dig skal have tillid til hinanden. På den måde kan du roligt fortælle, hvorfor du er bange, og hvad du er bange for. Det kan for eksempel være lyde, lugte eller smerte. Forstår tandlægen ikke dine problemer, så find en anden.

3. Inden du tager til tandlægen, så lav nogle afspændingsøvelser.

Det kan være mindfulness-meditation med fokus på åndedrættet. Prøv at få dine skuldre, nakke og kæbeled til at slappe af. Der findes CD-er med afspændingsøvelser. Du kan også tage din egen musik med og lytte til den, mens du er hos tandlægen. Læg din yndlingsmusik på telefonen og lyt, mens tandlægen arbejder. Er der TV i værelset, så kan du også bede om at få det tændt i stedet for.

4. Vælg altid en tid, så tidligt på dagen som muligt.

På den måde skal du ikke være nervøs så længe. Du slipper for at skulle tænke på tandlægebesøget i mange timer, hvis du kan lægge dig i stolen så tidligt på dagen som muligt. Jo længere tid du skal vente, jo stærkere bliver din angst.

5. Når du møder til en tidlig tid, så er det også vigtigt, at du er afslappet og udhvilet.

Det er vigtigt, at du har fået en god nats søvn. Og samtidig skal du ikke stresse. Træk eventuelt på dine afspændingsøvelser og brug dem. Husk at komme 5-10 minutter før.

6. Tag en ven med.

Hvis angsten er for voldsom til, at du tør lægge dig i tandlægestolen, kan det være en stor hjælp for dig at tage en god ven med. På den måde kan du føle dig mere tryg, og din ven kan også følge dig sikkert hjem, hvis det er nødvendigt. Mange har glæde af at holde en ven eller et familiemedlem i hånden, mens behandlingen foregår.

7. Tandhygiejne og tændernes tilstand er vigtig.

Derfor skal du også huske at gå til tandlægen regelmæssigt. Du skal ind i en god rytme. Lav aftaler for en lang periode. Mød til tiden og meld ikke afbud. Et regelmæssigt besøg hos tandlægen betyder også, at du kan undgå mange behandlinger. Du bevarer samtidig en god mundhygiejne.

8. Er du i tvivl om noget, så spørg din tandlæge.

Bed tandlægen forklare, hvad der skal foregå under behandlingen. Du må gerne stille dumme spørgsmål. Spørg hellere en gang for meget. Husk, at du trods alt betaler for din behandling, så spørg løs – hele tiden, hvis du har behovet. Det er vigtigt, du føler dig tryg ved tandlægens forklaringer.

9. Lav aftaler med din tandlæge.

Aftaler, der kan hjælpe dig, mens du er i behandling. Gør det ondt, så løft hånden. Få styr på signaler, så I er enige om, hvad tandlægen skal gøre, når du reagerer, hvis det gør ondt. Og sig til, hvis du har brug for en pause. På den måde får I begge et behageligt behandlingsforløb.

10. Når du har været ved tandlægen, så vær stolt over det.

Klap dig selv på skulderen og sig højt: ”Ja, jeg kan sagtens det her”. Vær i stolt over, at du faktisk arbejder med din fobi. Du gør noget ved det og beviser – over for dig selv – at du sagtens kan håndtere det.