Siden jeg blev færdig på tandlægeskolen i 2007, har jeg arbejdet på privat tandklinik i Køge og i Holbæk, indtil jeg i februar 2015 startede her i Skibby Tandlægehus. Som tandlæge sætter jeg en stor ære i at være omhyggelig og tage mig tid til patienterne. Jeg får ofte ros for, at få selv nervøse patienter til at føle sig trygge. Det er vigtigt for mig som tandlæge, at patienterne er medbestemmende og vi sammen opnår et godt resultat af høj kvalitet. Der findes forskellige løsninger til de fleste behandlinger. Derfor gør jeg meget ud af at vejlede og informere, så vi sammen finder en løsning, som passer lige netop til dig. Som en naturlig del af min efteruddannelse, deltager jeg løbende i kurser, læser faglige artikler og diskuterer ofte emner med kollegaer, så jeg til enhver tid er opdateret indenfor mit fag. Jeg går meget op i det ansvar, jeg har som tandlæge. Det er vigtigt at være empatisk og have etik og moral med i hver eneste behandling. Patienterne skal have tillid til mig og alle skal føle sig velkomne. Jeg er fra 1981. Privat er jeg gift og har 2 børn. Vi flyttede i 2011 fra Vesterbro til Jægerspris, for at bygge et hus og komme tættere på naturen.