Kasper Thomsen

Klinikejer af Skibby Tandlægehus fra 1. februar 2012

Jeg er født i 1980 og vokset op i en forstad til København. Efter gymnasiet blev jeg uddannet som reserveofficer og endte med rang af premiereløjtnant.

Jeg er uddannet tandlæge fra Tandlægeskole på Københavns Universitet i juli 2007 og har siden arbejdet på to klinikker i det centrale København. Jeg har løbende holdt min viden opdateret gennem artikler og diverse kurser. Når jeg valgte at blive tandlæge skyldes det, at faget indeholder mange af de aspekter, som jeg ønskede i et job. Både den menneskelige kontakt og håndværket tiltaler mig meget. Herudover er det et sundhedsfagligt fag, hvor man både er involveret i forebyggelse og behandling.

Jeg finder stor tilfredsstillelse i mit arbejde, er meget kvalitetsbevidst omkring det og føler et stort ansvar overfor mine patienter.

I min fritid prøver jeg at holde mig i gang på forskellige måder såsom fodbold, løb, fitness og diverse andre aktiviteter fx squash og rulleski. I mange år var jeg aktiv badmintonspiller, men jeg spiller desværre ikke længere. På musikfronten har det altid været trommerne, der har fyldt mest, og jeg har spillet trommer, siden jeg var en lille dreng.

Jeg synes, at det er sjovt at udfordre mig selv, hvilket fx indebar, at jeg i vinteren 2009 i Sverige deltog i Vasa-løbet, som er et langrendsløb på 90 kilometer.

Privat er jeg gift med min skønne kone Armita. Sammen har vi to dejlige drenge og bor i Roskilde.

Når man som patient vælger mig som tandlæge, er mit mål at gengælde den tillid ved at lave det bedst mulige tandlægearbejde hver gang!

Jeg håber, vi ses på klinikken.

Venlig hilsen

Tandlæge Kasper Thomsen