Regelmæssig undersøgelse

Ved den regelmæssige undersøgelse kontrolleres tænderne for huller og fyldninger og kroner for defekter. Tandkødet bliver undersøgt for tandkødsbetændelse og parodontose. Slimhinder, gane og tunge bliver kontrolleret for sygdomme.

Ifm. den regelmæssige undersøgelse tages normalt hvert andet år to røntgenbilleder af kindtænderne for at kontrollere, om der er huller mellem disse. Ved samme lejlighed fås et overblik over knogleniveauet i begge sider.

Hvis der er stor tendens til udvikling af huller i tænderne, eller hvis der er mange fyldninger og kroner, tages der normalt røntgenbilleder hvert år, så udviklingen af huller kan standses i tide.

Rodbehandlede tænder kontrolleres løbende med røntgenbilleder for tegn på infektion i området ved rodspidserne.

Ifm. undersøgelsen bliver du informeret om, hvilke behandlinger og forebyggende tiltag der bør gennemføres nu og i fremtiden for at holde dine tænder sunde og funktionelle, og der bliver lavet en behandlingsplan.