Kroner

Når det anbefales at sætte en krone på en tand, skyldes det som oftest, at tanden er meget ødelagt, og at den resterende del af tanden er svækket. Kronen er en omsluttende restaurering, der har til formål at holde sammen på den underliggende rest af tanden og sikre, at tanden får en funktion i munden. Ved kronebehandlingen reducerer man tanden i størrelse, og der bliver herefter hos en tandtekniker lavet en krone specifikt til tanden. Tanden får nærmest en ny skal, som styrker tanden og holder sammen på den.

Hvilke tænder bør have kroner?

Der er ingen præcise regler for, hvilke tænder der bør have kroner, og hvilke der ikke bør have kroner. Det er i sidste ende en individuel vurdering, som foretages af tandlægen ud fra de givne forhold og i samråd med patienten. Der er dog nogle retningslinjer, som man kan støtte sig til, nemlig:

Rodbehandlede tænder

Tænder, der er rodbehandlede, er som udgangspunkt meget ødelagte. Der er normalt ikke meget tand tilbage, og herudover er tanden ifm. rodbehandlingen blevet udhulet i midten, så tandlægen kan få adgang til rodkanalerne. Det medfører, at den tand, man ser i munden, ofte kun er en tynd skal af tand. Rodbehandlede tænder har derfor større risiko for at knække eller flække i roden ifm. tyggebelastninger.